Tandsundhed: Behov for tilskudsløft på 400 mio. kr. årligt
Uligheden i tandsundhed er fortsat markant, selv efter mange års politiske tiltag. Højindkomstgrupper får mest forebyggende tandpleje, mens lavindkomstgrupper oftere rammes af alvorlige tandproblemer. Tandlæger peger især på økonomi, manglende daglig tandpleje og høj udeblivelse som årsager og på løsninger som årligt tandtjek, lavere egenbetaling og en styrket kommunal indsats. Rapporten, som Kraka Economics har udarbejdet for Tandlægeforeningen viser, at der kræves 400 mio. kr. ekstra årligt for at mindske uligheden og følge den demografiske udvikling.
Ulighed i tandpleje er en realitet
Rapporten viser, at lavtlønnede springer regelmæssige tandlægebesøg over. I gennemsnit besøger de tandlægen halvt så ofte som højtlønnede. Det betyder, at mange ender med alvorlige tandsygdomme, der kræver dyre behandlinger — behandlinger, de ofte ikke har råd til. Ifølge Danmarks Statistik oplyser omkring 7 pct. af danskere over 16 år, at de i 2024 oplevede “uopfyldt tandlægebehov” på grund af økonomi.
Aldrende befolkning og stigende behandlingsbehov
Ud over den socioøkonomiske skævhed i adgangen til tandpleje understreger rapporten, at samfundet står over for en voksende udfordring: En aldrende befolkning og flere kroniske sygdomme øger behovet for tandbehandling. Disse faktorer lægger et stigende pres på voksentandplejen både i omfang og i kompleksitet.
Offentlige midler og patienttilskud under pres
Siden 2012 er det årlige patienttilskud til tandrensning og kontrol blevet reduceret med ca. 300 millioner kroner. I samme periode er den såkaldte trafiklysmodel blevet indført. Sundhedsstyrelsen forventede, at 45–50 pct. af voksne ville falde i “grøn kategori” uden aktiv sygdom og dermed kun have behov for minimal kontrol. Den faktiske efterspørgsel efter behandlinger har imidlertid vist sig at være langt højere.
Behov for et økonomisk løft
For at indhente den skæve fordeling i tandpleje og sikre, at voksentandplejen kan imødekomme fremtidens behov, anbefaler rapporten et løft af den offentlige ramme med mindst 400 millioner kroner årligt. Det er nødvendigt for at bringe lavtlønnedes tandlægebesøg op på niveau med højtlønnedes og for at håndtere en befolkning med stigende alder og flere kroniske sygdomme.
