Kraka Economics Image

Fysikkens love udfordrer udrulningen af grøn brint

Brint er de seneste år blevet udråbt som en central del af den grønne omstilling. Det har fået de danske politikere til at satse stort på dansk produktion og eksport af grøn brint, hvor de op til 10,6 mia. kr. i støtte til brintrøret blot er seneste eksempel. Indtil videre er udviklingen dog gået markant langsommere end forventet, og det er endnu ikke lykkedes at producere konkurrencedygtig grøn brint. I dette notat undersøger vi udfordringerne for grøn brint og dykker ned i, hvorfor grøn brint ikke har oplevet samme prisfald som fx solceller og batterier.

Hovedkonklusioner

  • Grøn brint er i dag langt fra at være konkurrencedygtigt, og det forventes ikke at ændre sig i den nærmeste fremtid. Det skyldes bl.a. en række fysiske og kemiske egenskaber og begrænsninger ved grøn brint:
    • Der er store energitab forbundet med produktion af grøn brint og evt. videreforædling til fx metanol og ammoniak.
    • Brint har en lav energitæthed, hvilket forringer og fordyrer transportmulighederne.
    • Brintmolekylets størrelse betyder, at det ikke i stort omfang kan transporteres i den nuværende naturgasinfrastruktur.
  • Hvis prisen på grøn brint skal falde betydeligt, kan det kun ske via lavere strømpriser for brintproducenterne.

Kontakt os og hør mere